Pia Damsgaard var så plaget af voldsomme smerter, at hun måtte opgive sit hverv som zumba-træner, og det kneb også med overskuddet til at gøre noget ud af sig selv, selvom hun er sådan en kvinde, der aldrig går hjemmefra uden makeup. Så begyndte hun på GLYC Original, og nu kan hun både træne og finde energi til sig selv og andre.

“Det er 100 % sikkert at jeg ikke kunne gøre det jeg gør i dag, hvis jeg ikke havde taget GLYC”.

Træner fire gange om ugen
Pia Damsgaard, 64 år, havde været zumba-træner i 20 år, da hun pludselig blev ramt af en stofskiftesygdom. Hun blev behandlet med meget stærk medicin og hendes krop kom helt ud af kurs. Hun fik mange smerter og måtte mere eller mindre opgive alt, hvad hun lavede.

“Forestil dig din hånd, hvert eneste led gjorde ondt, dernæst håndled, albuer, skuldre, hofter og knæ og tæer. Alt det, og alle muskler i kroppen gjorde ondt på én gang.”

 Men nu træner Pia igen. Faktisk cykler og styrketræner hun fire gange om ugen. Smerterne forsvandt nemlig ret hurtigt, da hun for halvandet år siden begyndte at spise GLYC Original. Det var noget af en overraskelse for Pia, som ellers spiser forskellige kosttilskud og generelt er glad for naturmidler.

 “Jeg havde nok ikke troet, at noget kunne hjælpe mig af med så voldsomme smerter”.

Kalenderen er fuld
Pia elsker at mødes med veninder og være der for sine børnebørn. Og hun elsker at gøre noget ud af sig selv. Men det strøg i stort omfang i tiden med de voldsomme smerter.

“Det tog energien og lysten fra mig. Jeg havde dårligt nok overskud til at lægge makeup, selvom jeg aldrig går ud uden”. 

Så store smerter kan næsten ikke undgå at påvirke livskvaliteten og det sociale liv. Men nu, efter at smerterne er væk, så kan det være svært at få en tid i Pias kalender, for hun er hele optaget af enten træning, familie eller hyggelige veninde-cafébesøg.

Afhængig
Det må nok konstateres, at Pia på det nærmeste blevet afhængig af den grønlæbede musling i GLYC, men det lever hun godt med. Hun har fået sit liv tilbage. Faktisk prøvede Pia at stoppe med at tage GLYC et par gange undervejs. Det hele gik jo så godt, og hvem ved, måske ville det være gået væk af sig selv? Men hun er nu ikke længere i tvivl.

“Det vender tilbage, hvis man prøver at stoppe – jeg kan simpelthen ikke undvære GLYC”